Dæmpninger

Dæmpninger er processen hvor energien i en bevægelsestilstand, som en svingning eller en lydopløsning, omdannes til andre energiformer (oftest varme), hvilket får amplituden til at aftage over tid og systemet til at stilne. Dæmpning er central i både mekaniske, akustiske og elektriske systemer og kan påvirke tilgængelig ydeevne, stabilitet og komfort.

Der findes flere former for dæmpning. Mekanisk dæmpning optræder i strukturer og maskiner og kan være viscøs (modstand i en væske eller viskos elastisk medium), hysteretisk (forbudsskade i materialer under cyklisk belastning) eller Coulomb-friktion (friktion mellem kontakter). I praksis bruges kombinationer af disse mekanismer. Akustisk dæmpning reducerer lyd og vibrationer i rum, materialer eller bygningskonstruktioner. Elektrisk dæmpning forekommer i kredsløb og magnetiske systemer gennem fx eddy currents eller aktiv dæmpning, hvor sensorer og aktuatorer tilsammen reducerer bevægelse.

Dæmpning måles og karakteriseres ved forskellige størrelser. Dæmningsforholdet ζ (zeta) beskriver forholdet mellem dæmpning og naturfrekvensen i et system og bestemmer om svingningen er overdæmpet, kritisk dæmpet eller underdæmpet. Den logaritmiske dæmpningsfaktor og Q-faktor er andre almindeligt anvendte mål. Aktiv dæmpning anvender feedback-kontrol til at reducere vibrationer eller støj, mens passiv dæmpning består af faste elementer som støddæmpere og dæmpende materialer.

Anvendelser omfatter bilers affjedring og støddæmpere, jordskælvssikring i bygningskonstruktioner, vibrations- og lydisolerende systemer i industrien samt rumakustik og lydmiljøer. Se også akustik og vibrationsteknik.