Dæmperkoefficienten

Dæmperkoefficienten er et begreb, der anvendes inden for fysik og ingeniørvidenskab til at beskrive graden af dæmpning i et svingende system. Dæmpning er den proces, hvor energi gradvist fjernes fra et oscillerende system, hvilket fører til en aftagende amplitude af svingningerne over tid. Dæmperkoefficienten kvantificerer, hvor hurtigt denne energitab sker.

I et simpelt harmonisk system, der påvirkes af en dæmpningskraft proportional med hastigheden (viskøs dæmpning), kan bevægelsesligningen skrives som m*x''(t) + c*x'(t) + k*x(t) = 0, hvor m er massen, c er dæmperkoefficienten, k er fjederkonstanten, x(t) er positionen som funktion af tiden, x'(t) er hastigheden, og x''(t) er accelerationen.

Værdien af dæmperkoefficienten, c, bestemmer systemets respons på forstyrrelser. Et system med en lav dæmperkoefficient vil svinge i lang tid, før det stopper, mens et system med en høj dæmperkoefficient vil stoppe hurtigt, muligvis uden at svinge. Der skelnes typisk mellem tre typer dæmpning baseret på forholdet mellem dæmperkoefficienten og systemets kritiske dæmpningskonstant: underdæmpet, kritisk dæmpet og overdanpning. Underdæmpede systemer oscillerer med aftagende amplitude, kritisk dæmpede systemer vender tilbage til ligevægt så hurtigt som muligt uden at oscillere, og overdanpede systemer vender langsomt tilbage til ligevægt uden at oscillere. Dæmperkoefficienten er en afgørende parameter i design af mange tekniske systemer, herunder støddæmpere i køretøjer og vibrationskontrolsystemer.