Domstolssystemet

Domstolssystemet i Danmark er det juridiske system, der håndhæver lovene og afgør tvister mellem borgere, virksomheder og offentlige myndigheder. Systemet er bygget på principperne om retssikkerhed, retfærdighed og uafhængighed af domstolene. Det er hierarkisk organiseret og baseret på den skriftlige retstradition, hvor sager behandles ud fra lovtekster, domme og retspraksis.

Systemet starter med de almindelige by- og herredomstole, der hører til de lokale domstole og afgør mindre sager som borgerlige tvister, familie- og straffesager. Disse domstole er underlagt Landsretten, der fungerer som en appelinstans for de lokale domstoles afgørelser. Landsretten vurdere om der er begået fejl i rettergangens forløb eller i lovens fortolkning.

Toppen af hierarkiet er Højesteret, der er Danmarks højeste domstol og har til opgave at sikre en ensartet retspraksis og afgøre sager af særlig betydning. Højesteret kan kun behandle sager, der er anket fra Landsretten, og dets afgørelser er bindende for alle andre domstole. Systemet er uafhængigt af den politiske magt, og dommerne udpeges af Justitsministeren efter anbefaling fra en uafhængig kommission.

Domstolssystemet er også underlagt princippet om offentlighed, hvor retssager normalt er åbne for offentligheden, med undtagelser for sager, der kan påvirke privatlivets fred eller national sikkerhed. Retssikkerheden sikres gennem ret til en retfærdig rettergang, ret til at blive hørt og ret til en uafhængig dommer.

Systemet er desuden præget af specialiserede domstole, såsom Arbejdsretten, der håndterer arbejdsretlige sager, og Økonomisk og Erhvervsretten, der afgør sager inden for erhvervsret. Derudover findes der specielle domstole som Folketingets Ombudsmand og Rigspolitiet, der ikke er traditionelle domstole, men spiller en rolle i at sikre overholdelse af lovene og retfærdighed.