Dobbeltstrengede

Dobbeltstrengede er et adjektiv anvendt til at beskrive nukleinsyrer, der består af to parallelle polynukleotidkedjer, som danner et duplex. Den mest kendte form er dobbeltstrengede DNA. Strengene løber antiparallelt og fremstilles normalt som en højrehånds-heliks. Ryggen af molekylet består af sukker- og fosfatgrupper, som danner backbones på ydersiden, mens baserne parrer over kernen gennem hydrogenbindinger: adenin med thymin og guanin med cytosin. Denne basparring og den kromosomiske struktur bidrager til molekylets stabilitet og giver mulighed for nøjagtig replikation og transkription.

Det dobbelstrenget arrangement adskiller sig fra enkeltstrengede nukleinsyrer, der mangler en fuldkomment komplementær partner langs det meste af længden. De fleste cellulære DNA er dobbeltstrengede, mens mange RNA-molekyler normalt er enkeltstrengede; RNA kan dog danne dobbeltstrengede regioner og nogle virusarter har dobbeltstrenget RNA. Den dobbelstrengede natur påvirker også hvor let informationen tilgås og hvor stabil molekylet er under fysiologiske betingelser.

I laboratoriet spiller dobbeltstrengede strukturer en central rolle i teknikker som polymerasekædereaktion (PCR), sekventering og DNA-amplificering, der bygger på komplementær baseparring og kræver adskillelse og derefter re-hedning af de to strenge. I naturen muliggør dsDNA-arvestoffet semikonservativ replikation, hvor hver af de to strenge fungerer som skabelon for ny komplementær streng. Således er termen dobbeltstrengede grundlæggende for forståelsen af genetisk materiale og dets funktioner.