Diskrimineringslover

Diskrimineringslover er love som har til formål at forbyde diskrimination i samfundslivet og dermed sikre lige behandling og adgang uanset bestemte kendetegn. De fastlægger, hvornår forskelsbehandling er uacceptabel, og hvornår begrundede forskelle kan tillades af særlige grunde eller for at fremme ligestilling.

Beskyttede grundlag omfatter typisk race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, køn, kønsidentitet eller kønsudtryk, seksuel orientering, alder, handicap og nationalitet samt visse andre forhold. Lige behandling gælder i mange områder af det offentlige og private liv, og reglerne omfatter både direkte diskrimination og indirekte diskrimination.

Anvendelsesområderne spænder ofte over ansættelse, uddannelse, boliger samt adgangen til varer og tjenesteydelser og offentlige ydelser. Love kan også gælde forhold i det offentlige rum og ved udbud, kontraktindgåelse og forsvars- eller sundhedsområder, hvor diskrimination kan have bred virkning for borgerne.

Håndhævelse sker gennem klage- eller tilsynsmekanismer, hvor ofre kan få sagen undersøgt og mulig erstatning, ændrede forhold eller andre midlertidige foranstaltninger. Positive foranstaltninger eller midlertidig særbehandling kan i nogle tilfælde være tilladt for at fremme ligestilling, hvis det er nødvendigt og proportionelt.

Diskrimineringslove er ofte inspireret af internationale menneskerettighedskonventioner og EU-direktiver, og de tilstræber at skabe ensartet beskyttelse på tværs af sektor og myndighed. Se også relaterede emner som ligestilling og ikke-diskriminering i praksis.