Autentificering

Autentificering er processen med at bekræfte identiteten af en bruger, en enhed eller en tjeneste, før adgang til systemer eller data gives. Formålet er at sikre, at den, der anmoder om adgang, faktisk er den, den udgiver sig for at være. Autentificering er et nødvendigt forløb før autorisation, og det fungerer ofte som første trin i en sikkerhedsmodel, der beskytter mod uautoriseret adgang.

Faktorer og MFA

Faktorerne deles typisk i tre grupper: noget man ved (kendskab som kode eller PIN), noget man har (et token, en sikkerhedsnøgle, en mobil enhed), og noget man er (biometri som fingeraftryk eller ansigtsgenkendelse). For at øge sikkerheden anvendes ofte flerfaktorautentificering (MFA), hvor to eller flere faktorer skal anvendes samtidig. Adaptive eller risikobaseret autentificering kan justere kravene ud fra kontekst og mistænkelig aktivitet.

Teknologier og praksis

Teknologiske tilgange inkluderer traditionelle adgangskoder, engangskoder (TOTP/HOTP) og offentlige nøgler med certifikater. Nyere standarder som FIDO2/WebAuthn muliggør adgang med hardware- eller platformbaserede autentifikatorer i stedet for passwords. I større organisationer bruges også protokoller som SAML og OAuth til at strukturere sikkerheds- og autorisationsflow.

Udfordringer og implementering

Udfordringerne omfatter phishing, brute force og credential stuffing. Beskyttelse opnås gennem MFA, stærke og unikke adgangskoder eller passkeys, brug af password-managers, overvågning af mistænkelig aktivitet og regelmæssig opdatering af sikkerhedspolitikker. Autentificering er central for sikkerhed i bankvirksomhed, offentlige tjenester og digitale tjenester generelt.