Antændelseskilde

Antændelseskilde er i brand- og eksplosionssikkerhed betegnelsen for en faktor eller enhed, der kan tilføre tilstrækkelig energi til at antænde et brandfarligt stof under passende forhold. Begrebet omfatter både åben ild og energikilder som gnister, varme eller friktion. Eksempler inkluderer åben flamme, elektriske gnister, varmeoverførsel fra varmeflader, mekanisk friktion og statisk elektricitet. Antændelseskilder kan forekomme i mange miljøer, såsom industri, lager, laboratorium og transport.

I risikovurdering og sikkerhedsdesign identificeres og håndteres potentielle antændelseskilder for at forhindre brande og eksplosioner. Tiltag kan være valg af udstyr, der ikke producerer gnister eller har lav varmeudvikling, korrekt elektrisk installation og jordforbindelse, god ventilation samt håndtering eller lagerføring af brændbare stoffer og støv. Desuden omfatter forebyggende foranstaltninger ved kontrollen af statisk elektricitet, reduktion af friktion og isolering af varmeoverflader. I mange lande og brancher er håndtering af potentielle antændelseskilder dækket af regler og standarder som ATEX-direktivet og nationale sikkerhedsnormer.

For at forstå risikoen opererer man ofte med brandtriaden: et tilstrækkeligt brændbart stof, ilt og en antændelseskilde. Forebyggelse sigter mod at fjerne eller reducere en af disse faktorer gennem designvalg, vedligeholdelse og overvågning, eksempelvis brug af udstyr med intrinsisk sikkerhed, korrekt jordforbindelse og effektive detektionssystemer.