Aktieudbytte

Aktieudbytte er en del af et selskabs overskud, som udbetales til aktionærerne som afkast for deres ejerskab. Udbyttet kan være en fast håndgribelig betaling eller en fordeling af overskud i form af yderligere aktier. Mange selskaber udbetaler aktieudbytte årligt eller kvartalsvist, men beslutningen om udbytteeniveau fastsættes af selskabets bestyrelse og generalforsamling og kan ændre sig i takt med virksomhedens indtjening og kapitalbehov.

Der findes mindst to hovedtyper af aktieudbytte. Kontant udbytte udbetales som penge til aktionærerne og giver direkte cash-flow. Aktieudbytte i form af aktier (såkaldt scrip udbytte eller aktieudbytte) tildeler flere aktier i stedet for kontanter, hvilket kan ændre ejerandelen og fremtidigt afkast til aktionærerne. Udbytte kan også være underlagt tilbageholdelse og eventuelle udbyttefradrag, afhængigt af landets skatteregler og selskabets politik.

Udbyttet er normalt underlagt en ex-dividend dato, en registreringsdato og en betalingsdato. Ex-datoen markerer dagen, hvor købere af aktien ikke længere er berettiget til det annoncerede udbytte; den registreringsdato fastlægger, hvem der har ret til udbyttet; og betalingsdatoen er den dag, hvor udbyttet udbetales.

Beskatning af aktieudbytte varierer efter land og individuel skattesituation. I Danmark beskattes aktieudbytte som aktieindkomst, normalt med særlige satser, der kan ændre sig fra år til år og afhænger af den samlede indkomst. Flere faktorer, herunder personlige fradrag og skattekreditter, spiller ind på den endelige effekt på individet.

Faktorer som udbytteprocenten, stabiliteten i udbyttet og forholdet til aktiekursen påvirker udbytteafkastet og investorens samlede afkast. Investorer bruger ofte mål som udbytteafkast og payout ratio til at vurdere en akties udbytteegnethed og langsigtede betalingspotentiale.