Aftrækningen

Aftrækningen, eller tandudtrækning, er fjernelse af en tand fra kæben. Den udføres typisk af en tandlæge eller en oralkirurg og kan ske som en simpel udtrækning eller som en kirurgisk udtrækning.

Indikationer inkluderer tænder med uopretteligt kar- eller vævsskade, alvorlig ødelæggelse, omfattende parodontitis, eller behov for plads til ortodontisk behandling. Før udtrækningen foretages, gennemgår lægen en klinisk undersøgelse og tager radiografier for at vurdere tandens placering og relation til nerver og bihuler.

Procedure: Ved en simpel udtrækning løsnes tanden forsigtigt fra det omkringliggende væv og fjernes i én bevægelse under lokalbedøvelse. Ved kirurgisk udtrækning er tanden ofte delvist eller helt dækket af slimhinde eller knogle, og operationen kræver et snit og mulig fjernelse af knogle. Sedation eller i særlige tilfælde generel anæstesi kan vælges.

Risici omfatter blødning, infektion, smerter og hævelse. En mindre almindelig komplikation er tør alveolitis, hvor blodkoaglet forsvinder fra såret og giver smerter i flere dage. Nerveskade og beskadigelse af nabotænder forekommer sjældent, især ved visdomstænder i underkæben eller nær bihuler.

Efterforløbet anbefales hvile, blød kost i de første dage, mundskyldning med saltvandsopløsning efter 24 timer, og undgå rygning og fysisk aktivitet i 24–72 timer. Smertestillende midler kan være relevante.

Alternativer og erstatninger inkluderer tandbevaring, hvis muligt, samt efterfølgende protetik som implantat, bro eller aftagelig protese for at erstatte den tabte tand.