Affyringsvinkel

Affyringsvinkel er et begreb, der beskriver retningen, hvori et projektil affyres i forhold til den horisontale plan ved affyringstidspunktet. Begrebet bruges primært inden for ballistik, artilleri og militærteknik, men kan også forekomme i andre tekniske sammenhænge, hvor retningen af skyde- eller affyringskraften skal specificeres.

I artilleri og skydeforhold betegner affyringsvinklen ofte vinkelens hældning af løbet eller kanonen over vandret. Den påvirker projektillets bane, tid til rækkevidde og behovet for kompenserende justeringer som vind, luftmodstand og ændringer i gradd og højde. I simplistiske forhold uden luftmodstand giver fysikkens love den ideelle affyringsvinkel til maksimal vandret rækkevidde som 45 grader; i praksis med luftmodstand ligger den optimale vinkel ofte lavere og afhænger af projektil og forhold.

Ud over klassisk ballistik kan affyringsvinkel i visse tilfælde referere til tidsmæssige eller geometriske parametre i andre systemer, eksempelvis vinkel ved ignition i forbrændingsmotorer eller i design af affyringsmekanismer. Anvendelsen varierer mellem domæner og sprogbrug, og i nogle tekster bruges andre termer som elev­ation eller tændingstidspunkt i stedet.

Måleenheden for affyringsvinkel er normalt grader, men kan også angives i radianer. En offensive eller teknisk kontekst inkluderer typisk en sammenhæng mellem affyringsvinkel, udgangshastighed (muzzle velocity) og miljøbetingelser for at forudsige bane og rækkevidde.