ATEXstandarder

ATEXstandarder refererer til de europæiske standarder, der understøtter ATEX-direktiverne for udstyr og beskyttelsessystemer anvendt i potentielt eksplosionsfarlige områder. Der findes to hoveddele af rammeværket: ATEX-direktiv 2014/34/EU, der omhandler udstyr og beskyttelsessystemer til brug i eksplosive atmosfærer, og ATEX 1999/92/EC, ofte kaldet ATEX 137, som fastlægger minimumskrav til arbejdssikkerhed ved udsættelse for eksplosionsfare.

Standarderne udarbejdes af europæiske organisationer som CEN og CENELEC. Harmoniserede standarder giver en formodning om overensstemmelse med direktivernes grundlæggende sundheds- og sikkerhedskrav; overholdelse af en sådan standard gør det muligt at anvende CE-mærkning og markedsføre udstyr i EU.

Inden for ATEX er der særskilte krav til elektrisk og ikke-elektrisk udstyr. Den tekniske ramme findes primært i EN 60079-serien for elektrisk udstyr og EN 13463 for ikke-elektriske løsninger. Disse standarder fastsætter krav til beskyttelsesmetoder, temperaturklasser og zoninddelinger (gas- og støvområder), samt test- og dokumentationskrav.

For at opnå overensstemmelse vælger producenten de relevante standarder, gennemfører konformitetstests og udarbejder teknisk dokumentation. I mere kritiske kategorier kan et Notified Body være involveret i EC-type examination eller fabrikationskontrol. Når kravene er opfyldte, kan CE-mærkning anvendes.

ATEX-standarder anvendes bredt i industrier som olie og gas, kemikalier, minedrift og produktion, hvor sikkerhed i eksplosionsfarlige miljøer er afgørende. Standarderne bruges også som reference i internationale markeder og sammenhænge, hvor EU-markedet er mål.