Åndedrætsfysiologi

Åndedrætsfysiologi beskriver de processer, der er involveret i udvekslingen af gasser mellem kroppen og dens omgivelser. Dette involverer primært indånding (inhalation) og udånding (exhalation), som tilsammen udgør ventilationen. Inhalation er en aktiv proces, der kræver sammentrækning af mellemgulvet og interkostalmusklerne, hvilket øger brystkassens volumen og reducerer trykket, så luft strømmer ind i lungerne. Exhalation er derimod typisk en passiv proces, hvor disse muskler afslappes, hvilket mindsker brystkassens volumen og øger trykket, så luft presses ud af lungerne.

Inde i lungerne sker gasudvekslingen i alveolerne, de små sække, hvor ilt (O2) diffunderer fra den indåndede luft over i blodet i kapillærerne, mens kuldioxid (CO2) diffunderer fra blodet over i alveolerne for at blive udåndet. Denne diffusion drives af partialtrykforskelle for de respektive gasser. Blodets evne til at transportere ilt er primært bestemt af hæmoglobinkoncentrationen i de røde blodlegemer. Reguleringsmekanismer for respirationen, som involverer hjernestammen og forskellige kemiske og mekaniske receptorer, sikrer, at kroppens iltbehov og fjernelse af kuldioxid opretholdes under varierende forhold som hvile og fysisk aktivitet.