åndedrætsundersøgelser

Åndedrætsundersøgelser, også kendt som lungefunktionsundersøgelser, er en samling af medicinske tests, der bruges til at vurdere, hvor godt lungerne fungerer. Disse undersøgelser måler mængden af luft, der kan inhaleres og udåndes, samt hastigheden, hvormed dette sker. De kan også evaluere, hvor effektivt lungerne kan overføre ilt til blodet.

Formålet med åndedrætsundersøgelser er at diagnosticere lungesygdomme som astma, KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom), emfysem og fibrose. De bruges også til at overvåge sværhedsgraden af disse tilstande, følge effekten af behandlinger og vurdere en persons egnethed til kirurgi eller visse erhverv.

Den mest almindelige type åndedrætsundersøgelse er spirometri. Under en spirometrisk test bliver patienten bedt om at trække vejret dybt ind og derefter puste så kraftigt og hurtigt ud som muligt i et apparat kaldet et spirometer. Spirometeret registrerer forskellige målinger, herunder FEV1 (tvungen ekspiratorisk volumen i det første sekund) og FVC (tvungen vitalkapacitet).

Andre typer af åndedrætsundersøgelser inkluderer lungevolumenmålinger, der bestemmer den samlede mængde luft i lungerne, og diffusionskapacitetstest, der vurderer, hvor godt ilt passerer fra lungerne til blodbanen. Nogle undersøgelser kan også involvere brug af medicin, som f.eks. bronkodilatatorer, for at se, hvordan lungernes funktion ændrer sig efter inhalation. Resultaterne fra disse undersøgelser sammenlignes med normale værdier baseret på alder, køn og højde for at identificere eventuelle afvigelser.