vævsmæssige

Vævsmæssige er et dansk adjektiv som betyder relateret til væv eller på vævets niveau. Det består af ordet væv (den biologiske enhed bestående af celler og intercellulært stof) og suffixet -mæssig, der markerer relation eller tilknytning. Anvendelsen finder ofte sted i videnskabelig tekst for at skille funktioner, egenskaber eller processer, der foregår på vævets niveau, fra dem der sker i enkeltceller eller i hele organer.

I biologiske og medicinske sammenhænge bruges vævsmæssige egenskaber til at beskrive karakteristika ved væv som histologisk struktur, sammensætning af ekstracellulær matrix, mekaniske egenskaber (f.eks. stivhed og elasticitet), og blodkarforsyning. Vævsmæssige ændringer kan opstå som reaktion på skade, sygdom, alder eller behandling, og indebærer ofte omorganisering af vævets struktur, ændringer i celleandel eller ECM-remodellering.

Begrebet anvendes også når man beskriver studier eller analyser, der fokuserer på vævets niveau, for eksempel vævsmæssige undersøgelser eller analyser, frem for udelukkende at fokusere på celleniveau eller molekylær aktivitet. Vævsmæssige perspektiver supplerer tilgange inden for histologi, patologi, regenerativ medicin og funktionel anatomi.

Se også: histologi, patologi, regenerativ medicin, anatomi. Etymologi: væv kommer fra kulturhistoriske og sproglige rødder for væv, mæssig fra adjektivet -mæssig som angiver relation.