vulkanudbruddet

Vulkanudbruddet refererer til det historisk betydningsfulde udbrud af Krakatoa i august 1883, der fandt sted ved øen Krakatau i Sunda-strædet mellem Java og Sumatra i Indonesien. Udbruddet begyndte med en række kraftige eksplosive hændelser, som kastede store mængder aske og svovldioxid op i atmosfæren og udløste ødelæggende tsunamier i Området omkring øen. Den mest intense eksplosion rev øen i stykker og dannede en caldera, der senere blev domineret af det nyopståede losse landskab.

Dødeligheden estimeres til omkring 36.000 mennesker, men tallene varierer mellem kilder. Mange af dødsfaldene skyldtes tsunamiernes ødelæggelser langs kysterne i de omkringliggende øer og øer i Sunde-strædet. Udbruddet producerede også en enorm sky af aske og gasser, som blev båret rundt i stratosfæren og gav anledning til meget markante solnedgange og farvede himmeludsigter verden over. Lydniveauet blev hørt så langt væk som Australien og øer i Det Indiske Ocean, og udbruddet har siden været kendt som et af de mest kraftfulde og bedst dokumenterede i historien.

Klimatiske virkninger omfatter et midlertidigt fald i gennemsnitstemperaturerne i flere områder af kloden i de efterfølgende år, blant andet som følge af øget sollysrefleksion fra den kolonne af vulkansk støv og skyer i atmosfæren. Langsigtede effekter omfattede ændringer i regionalt vejr og skift i marine- og økosystemer i området omkring Sunda-strædet.

Anak Krakatau, en ny ø, begyndte at dannes i stedet for Krakatoa og voksede senere ud af vulkansk aktivitet, hvilket førte til dannelsen af en ny vulkankaldera i området i 1927. Vulkanudbruddet er et centralt eksempel i studier af vulkanisk aktivitet og dens globale konsekvenser.