varmepærer

Varmepærer, også kendt som glødepærer eller filamentpærer, er en type elektrisk lyskilde, der har været i brug siden slutningen af det 19. århundrede. De fungerer ved at lede elektrisk strøm gennem et tyndt metaltråd, typisk lavet af wolfram, der opvarmes til glødende temperaturer. Når tråden opvarmes, udsender den lys og varme, hvilket giver pæren dens funktion.

Varmepærer er en af de ældste og mest grundlæggende typer af lyskilder og blev opfundet af Thomas Edison og andre pionerer inden for elektricitet. De var i lang tid den mest udbredte lyskilde på grund af deres enkelhed og relativt lave omkostninger. Dog har de i dag tabt markedsandel til mere energieffektive alternativer som LED-pærer og energibesparelsepærer på grund af deres lave energieffektivitet.

En varmepære består typisk af et glasrør, hvor luft eller et inert gas er fjernet for at forhindre, at wolframtråden oxiderer ved høje temperaturer. Glasrøret er ofte fyldt med argon eller nitrogen for at forsinke fordampningen af wolframet. Pærerne kan variere i størrelse og form, men den klassiske form er en kugleformet eller oval glasbeholder med en metalbase til montering.

Varmepærer har en relativt kort levetid sammenlignet med moderne lyskilder, typisk mellem 750 og 2.000 timer, afhængigt af brug og kvalitet. De omdanner kun omkring 5-10% af den forbrugte energi til lys, mens resten går til varme. På grund af denne ineffektivitet er de blevet reguleret eller forbudt i mange lande som Danmark, hvor de er erstattet af mere energieffektive løsninger for at reducere energiforbruget og CO2-udledningen.

Selvom varmepærer ikke længere er den primære lyskilde i moderne hjem, har de stadig nogle specielle anvendelser, såsom i dekorative lysinstallationer eller i situationer, hvor varmeudviklingen er ønskelig, for eksempel i visse typer af opvarmningssystemer.