vævs

Væv er en samling celler med fælles oprindelse og funktion samt den omkringliggende ekstracellulære matrix. Væv udgør grundlaget for organer og organsystemer i kroppen og dannes gennem embryonal udvikling. Der findes fire grundlæggende vævstyper hos mennesker: epitelvæv, bindevæv, muskelvæv og nervevæv.

Epitelvæv dækker legemsoverflader, hulrum og kirtler og fungerer som beskyttelse, sekretion og transport. Bindevæv giver mekanisk støtte, næring og kommunikation mellem celler og organer og omfatter underkategorier som løst bindevæv, tæt kollagene bindevæv, fedtvæv, brusk og knogle samt blod. Muskelvæv omfatter skeletmuskulatur, glat muskulatur og hjertemuskulatur og står for bevægelse og tonus. Nervevæv består af neuroner og gliaceller og danner kommunikationsnetværket til sanser, motorik og koordination.

Strukturmæssigt varierer væv i tæthed og sammensætning af celler og ekstracellulær matrix. Epitelvæv har ofte tætforbundne celler og begrænsede blodkar, mens bindevæv har en betydelig ekstracellulær matrix, der giver støtte og næring. Væv udvikler sig fra de tre kimlag i embryoet: ectoderm, mesoderm og endoderm, og specialiserer sig senere til de forskellige vævstyper og organer.

Vævsanalyse spiller en central rolle i medicin og biologi og bruges til diagnose, forskning og forståelse af heling og sygdomme.