tidsbedømming

Tidsbedømming er en metode til at vurdere en præstation ved at måle den tid, det tager at gennemføre en opgave eller et løb. Den baserer bedømmelsen på hastighed frem for subjektiv kvalitet, og den bruges som officiel tidsregistrering i mange konkurrencer. Tidsbedømming kan også fungere som en måde at afgøre rekorder og rangeringer på i sporten.

Metoderne for tidsbedømming inkluderer elektroniske tidtagningssystemer, der registrerer start- og målsignaler samt landings- eller gennemsnitsensorer undervejs. Sensorer ved start og mål, foto- eller lysgitter, trykknapper i startblok og transponder- eller RFID-teknologi følger deltagerne. Tiderne registreres ofte til hundrededele eller tusendede dele af et sekund, og regler omkring myndighed og afrunding fastsættes af konkurrencens organisationer.

Regelverk og implementering styres af nationale og internationale idrætsforbund. Nøjagtighed og pålidelighed er centrale krav, og der eksisterer klart definerede procedurer for håndtering af afvigelser, tekniske fejl og protester. I mange sportsgrene bruges backup-systemer, herunder manuelle stopure, for at sikre kontinuitet i målingerne.

Anvendelsesområderne omfatter løb på bane, svømning, cykling og motorsport, men også andre tidbaserede konkurrencer som e-sportstævner og visse former for fysisk prøver. Tidsbedømming bidrager til retfærdighed ved at give en objektiv måling af ydeevne og muliggør sammenligning af resultater på tværs af deltagere og arrangementer.

Historisk begyndte tidsmåling med mekaniske stopure og udviklede sig til moderne elektroniske systemer og foto-finish-teknologi i forrige århundrede, hvilket øgede præcisionen og effektiviteten i konkurrencer verden over.