spændingssvingninger

Spændingssvingninger refererer til variationer i spændingsniveauet i en elektrisk forsyning i forhold til den nominelle spænding. De beskrives typisk som ændringer i størrelse, form eller varighed og kan være generelle eller målrettede mod bestemte frekvenser eller tidsskalaer. Svingninger kan være kortvarige, såsom transienter og spændingsfald (sags) og pludselige stigninger, eller mere vedvarende, såsom langsigtede udsving i spændingsniveauet eller periodisk flicker.

Typiske typer af spændingssvingninger omfatter:

- Spændingsfald og overspændinger, der varer fra millisekunder til sekunder.

- Transienter, ofte forårsaget af pludselige begivenheder i nettet eller hos belastninger.

- Flicker, som er langsomme svingninger i lys og drift af følsom udstyr, typisk forårsaget af vekslende belastninger.

- Harmonisk forvrængning, der ændrer form af spændingskurven og kan påvirke visse apparater.

Årsagerne til spændingssvingninger inkluderer belastningsvariasationer i distributionsnettet, opstart af store motorer eller generatorer, skift i kapasitetssikringsudstyr, netfejl, samt varierende produktion fra vedvarende energi som sol og vind. Forudsigelighed og kontrol udgør udfordringer i tæt koblede elnet, især ved høj topbelastning eller wind/sol-udnyttelse.

Vigtige målinger og standarder omfatter nominelle spændingsniveauer og tilladte afvigelser. I EU ligger den nominelle spænding omkring 230 V med bestemte krav til variationer ifølge standarder som EN 50160, der beskriver parametre som spændingsniveau, frekvens og karakteristika over tid. Beskyttelse og forbedring af spændingskvalitet opnås gennem udstyr som spændingsregulatorer, UPS, overspændingsbeskyttelse, og kvalitetssikrede netforbindelser samt design af udstyr til at modstå eller afbøde svingninger.