spejlneuroner

Spejlneuroner er nerveceller, der aktiveres både når en person selv udfører en handling og når personen observerer den samme handling utført af en anden. De blev først identificeret hos makakapekatter i området F5 i premotor cortex i 1990’erne af Giacomo Rizzolatti og kolleger. Den delt virkning – at neuronen koder handlingens observerede og udførte form – er blevet set som en mulig mekanisme bag forståelse af andres intentioner og ved imitation.

Hos mennesker findes spejlneuronsystemet primært i to hjernedelene: den inferiore frontale gyrus (pars opercularis, tilknyttet Broca’s område) og den inferiore parietale gyrus (inklusive dele af AIP). Forskning med funktionel MRI, transkraniel elektrisk stimulation og andre metoder viser aktivering i disse områder både ved observation og ved udførelse af de samme handlinger. Der er også forslag om at spejlneuroner spiller en rolle i forståelse af målsætning og intentioner, samt i sociale processer som imitation og muligvis sproglig læring.

Der er betydelig debat om den nøjagtige menneskelige betydning af spejlneuronsystemet og hvor vidt det kan forklare komplekse sociale færdigheder som empati og sprog. Nogle kritikere hævder at observerede ligheder kan forklares af andre mekanismer som forudsigelsesfejl eller læring gennem association. Diskussionen om spejlneuroners rolle i neurodiversitet, herunder autismeteorier, er endnu ikke entydig.