spændingsforskellen

Spændingsforskellen, også kaldet potentialforskellen, er arbejdet per enhed ladning, der kræves for at flytte en testladning mellem to punkter i et elektrisk felt. Den måles i volt (V), og defineres som forskellen i elektrisk potentiale mellem punkterne. En volt svarer til en joule per coulomb: 1 V = 1 J/C.

Man betegner spændingsforskellen mellem to punkter A og B som ΔV = V_B − V_A. Retningen afhænger af den valgte reference; hvis man bevæger sig fra højere til lavere potentiale, oplever man et spændingsfald, og hvis man går fra lavere til højere potentiale, oplever man en spændingsstigning.

Måling af spændingsforskellen sker med et voltmeter tilsluttet parallelt til den komponent, hvis spænding man ønsker at måle. Målingen kræver som regel kun ganske lille strøm, så kredsløbet ikke påvirkes væsentligt.

I elektroniske kredsløb følger spændingsforskellen Ohms lov i en resistiv komponent: V = IR, hvor I er strømmen og R er modstanden. I et lukket kredsløb gælder Kirchhoffs spændingslov: summen af alle spændingsforskelle omkring et lukket løkke er nul.

I vekselstrøm varierer spændingsforskellen med tiden og kan beskrives som en sinusformet funktion, med værdier som RMS (root mean square) og faseforskelle i forhold til andre signaler. Spændingsforskellen er grundlæggende for at drive strøm i kredsløb og er central i alle former for elektriske apparater og netværk.