soliditeten

Soliditeten er et centralt finansielt nøgletal i virksomheders regnskaber, der angiver hvor stor en del af aktiverne der finansieres med egenkapital. Den mest udbredte definition er soliditet = egenkapital divideret med samlede aktiver, ofte udtrykt som en procent. Formålet er at give et billede af virksomhedens langsigtede finansielle styrke og evne til at modstå tab uden at være afhængig af gæld.

Et højere soliditetsniveau indikerer større modstandsdygtighed og lavere finansiel risiko for både ejere og långivere. Omvendt kan en lav soliditet tyde på høj gearing og større risiko i tilfælde af nedgang eller fald i indtjening. Soliditeten påvirkes af hvordan kapitalstrukturen er sammensat og kan variere betydeligt mellem brancher og landes regler.

Beregningsgrundlag og variationer: Den gængse formel er egenkapital divideret med samlede aktiver. Nogle kilder kan justere beregningen for minoritetsinteresser eller visse justeringer af immaterielle aktiver, afhængigt af kontekst og regnskabsstandarder. Det er derfor vigtigt at kende den konkrete beregningsmetode i det pågældende regnskab.

Begrænsninger: Soliditeten fortæller ikke noget om likviditet eller driftsrentabilitet og kan påvirkes af regnskabsprincipper og værdireguleringer. Den bør derfor ses i sammenhæng med andre nøgletal som likviditet, gearing og afkast.

Eksempel: Hvis egenkapitalen er 120 millioner kroner og de samlede aktiver 480 millioner kroner, er soliditeten 25 procent.