skydemønstre

Skydemønstre er synlige mønstre i himlen dannet af skyer og optiske fænomener. De opstår, når varme og fugtighed fører til skydannelse, og når luften bevæger sig i bestemte retninger eller under særlige forhold som vindskift eller orografisk løft.

Eksempler på skydemønstre omfatter lange striber af skyer dannet af sammenhængende vind og konvektionsceller; bølgete mønstre i skylaget forårsaget af atmosfæriske bølger; samt lentikulære skyer, der danner runde plader over bjerge. Ved kraftige byger kan undersiden af tætte skyer danne mammatus-former. Lysets reflektion og brydning kan give regnbuer, halos og andre optiske fænomener i skyen, især ved lav solhøjde.

Observatører kan bruge skydemønstre til at få indikationer om vejrforhold, luftfugtighed og vind. Meteorologer analyserer mønstrene for at få information om vindretning og stabilitet i luftlaget. Ud over videnskabelig værdi har skydemønstre også kulturel betydning og er populære i natur- og landskabsfotografi samt i skywatching.