seromuköse

Seromukøse, eller seromucinous, er en betegnelse brugt i anatomi og histologi til at beskrive kirtler eller sekret, der indeholder både serøst (vandigt, proteinrigt) og mucøst (hidsighed mucus) komponenter. Begrebet anvendes til at karakterisere væv og cellers sekretionsegenskaber og beskriver dermed blandede kirtler og deres produkter.

I praksis findes seromukøse kirtler i mange dele af luftvejene og i mundhulen. Mange af de store spytkirtler er blandede (seromukøse) kirtler, hvor serøse acini ofte omgives af mucøse acini, og hvor serøse demilunes udgør en karakteristisk halvcirkelformet kappe over mucøse celler. Sublingual- og visse mindre salivære kirtler har en dominerende mucøs sammensætning, men indeholder også serøse dele. Nusale og andre slimhindekirtler i øvre luftveje kan også være seromukøse og bidrager til en kombineret sekret, der både giver vandig beskyttelse og viskos mucus til lubrication og beskyttelse af slimhinden.

Funktionelt giver seromukøse sekret en blanding af fugt, smøring og beskyttende komponenter, herunder enzymer og antimikrobielle proteiner. Klinisk kan seromukøse kirtler ændre sig ved kroniske inflammatoriske tilstande som rhinosinuitis eller allergisk rhinitis. I histologien ses ofte mucøse acini med serøse demilunes som et kendetegn ved blandede kirtler. Begrebet seromucinøse er også blevet brugt historisk i relation til visse gynekologiske tumorer, men klassificering og terminologi varierer i moderne onkologi.