selvkonsistensprincippet

Selvkonsistensprincippet er et begreb, der primært anvendes inden for teoretisk fysik og især i forbindelse med tidsrejser. Det postulerer, at hvis tidsrejser er mulige, så må begivenheder i fortiden være uforanderlige og konsistente med den fortid, som den tidsrejsende kommer fra. Med andre ord, enhver handling en tidsrejsende foretager i fortiden, vil allerede være en del af den historiske begivenhedsforløb, der førte til tidsrejsernes opståen.

Princippet undgår paradokser som bedstefarparadokset, hvor en tidsrejsende kunne rejse tilbage i tiden og forhindre sin egen fødsel. Ifølge selvkonsistensprincippet ville sådanne handlinger være umulige, simpelthen fordi de ville skabe en logisk inkonsistens. Hvis tidsrejsende eksisterer, så er det fordi historien tillader det, og enhver interaktion med fortiden vil uundgåeligt være i overensstemmelse med den eksisterende tidslinje.

Dette princip er en teoretisk løsning på problemerne forbundet med tidsrejser og er en konsekvens af visse fortolkninger af fysikkens love, såsom Einsteins almene relativitetsteori, der tillader teoretiske muligheder for lukkede tidslignende kurver. Selvkonsistensprincippet antyder en deterministisk natur for universet, hvor fremtiden allerede er fastlagt og fortiden uigenkaldelig, selv med muligheden for at besøge den. Det er et centralt element i mange science fiction-fortællinger, der udforsker konsekvenserne af tidsrejser.