satellitnetværk

Et satellitnetværk er et kommunikationsnetværk, der anvender satellitter i kredsløb omkring Jorden til at formidle data mellem jordbaserede brugere og andre netværkspunkter. Netværket består typisk af tre dele: rumsegmentet med satellitter og deres baner, jordsegmentet med landstationer og gateways samt slutbrugerteknologi som antenner og modems. Data sendes fra en bruger til satellitten, som videresender dem videre til den tilsigtede destination gennem en anden station eller en anden satellit.

Der findes flere banetypologier. GEO-satellitter befinder sig cirka 35.786 km over ækvator og ses som fast positioneret i forhold til Jorden, hvilket gør dem velegnede til tv- og bredbåndssignaler. MEO- og LEO-konstellationer er lavere i bane og giver lavere latenser og bedre dækning i bevægelse, men kræver ofte mange satellitter for at opretholde kontinuerlig forbindelse.

Anvendelser omfatter bredbåndsinternet til afsidesliggende områder, satellit-tv og radiokommunikation, maritim og luftfartskommunikation, samt militære og katastrofehjælpsoperationer.

Fordelene ved satellitnetværk inkluderer bred dækningsområde og uafhængighed af jordbaseret infrastruktur, mens udfordringer omfatter høje investeringsomkostninger, vedligeholdelsesudfordringer, regulatoriske krav og risiko for rumskrot. Latenstiden varierer med bane: GEO-satellitter giver højere latenser end LEO-konstellationer, men stiller mindre krav til antallet af satellitter for dækningsområdet. Regulering af spektrum og orbitalressourcer styres blandt andet af ITU og nationale myndigheder.