repositionerbarhed

Repositionerbarhed er en teknisk egenskab, der beskriver et objekts eller systems evne til at ændre position eller blive flyttet og samtidig bevare funktion og stabilitet. Begrebet bruges især i sammenhæng med produkter og konstruktioner, hvor man ønsker fleksibilitet i indstilling og placering uden at gå på kompromis med sikkerhed eller ydeevne.

Etymologi og anvendelsesområde. Ordet er sammensat af repositionere (at ændre position) og -barhed (evne). Repositionerbarhed er særligt relevant i medicinsk udstyr, rehabiliteringsteknik, møbler og tekniske installationer, hvor justerbare eller flytbare dele kan tilpasses individuelle behov eller arbejdsstillinger.

Eksempler. En hospitalsstol eller en kørestol med justerbare armlæn, sæde og ryglæn har typisk høj repositionerbarhed og gør det muligt at ændre siddeposition uden at miste støtte. En justerbar seng eller trykaflastningsmadras forventes også at være repositionerbar, så patienter kan flyttes eller vendes uden besvær. I en industriel kontekst kan modulære maskindele have høj repositionerbarhed for lettere vedligeholdelse og omkonfiguration.

Måling og design. Repositionerbarhed vurderes gennem funktionstest af bevægelsesområde, belastningskapacitet ved ændret position og gentagne repositioneringer som ikke reducerer ydeevne. Materialvalg, tilslutningsteknikker og låsemekanismer påvirker evnen til at ændre position og bevare stabilitet.

Se også: Justerbarhed, ergonomi, trykaflastning. Begrænsninger: Overdreven repositionering kan medføre slid og øget vedligeholdelse, og brugere kan have varierende evne til at ændre position selv.