reduplicering

Reduplicering, eller reduplikation, er en sproglig proces, hvor hele ordet eller en del af stammen kopieres og sættes sammen med originalformen. Resultatet kan ændre betydning, grammatik eller aspekt, og reduplikation forekommer i mange sprog og i forskellige grammatiske funktioner, såsom ante – intensivering, pluralisering eller gentaget handling.

Der findes flere typer. Fuld (total) reduplikation gentager hele ordet eller stammen og bruges ofte til at markere gentagelse, intensitet eller pluralitet i visse sprog. Delvis reduplikation gentager kun en del af ordet (ofte en stavelse eller begyndelseskonsonantklynge) og giver ofte grammatisk eller mere nuanceret betydning, såsom gentagelse eller intensivering. Nogle sprog viser vokalændringer eller konsonantassimilation i reduplikationen, hvilket kaldes ablaut- eller mønstrelignende ændringer.

Funktionerne varierer på tværs af sprog. På Indonesien og Malay bruges reduplikation til at danne flertal og gentagne eller iterative betydninger: orang-orang ('folk'), rumah-rumah ('huse'), jalan-jalan ('at gå en tur'). På Tagalog bruges reduplikation i ord og afledninger som araw-araw ('hver dag'), lakad-lakad ('at gå en tur'), kita-kita ('møde hinanden'). I engelsk findes reduplikation i faste udtryk og slanke former som go-go, no-no eller teeny-weeny, ofte med følelsesmæssig eller forstærkende funktion. Mange sprog har produktive reduplikationsprocesser, mens andre har lexikaliserede reduplikationer, der fungerer som faste ord eller vendinger.

Historisk og teoretisk er reduplikation en af de mest udbredte morphologiske midler globalt og spiller en vigtig rolle i markering af tal, aspect, intensitet og iterativ handling. Den kan være fuld eller delvis og undertiden involvere fonologiske ændringer.