pseudoglandulære

Pseudoglandulære refererer til et embryologisk stadie i lungernes udvikling samt til et histologisk mønster, der ligner kirtelvæv uden at være egentlige kirtler. Begrebet anvendes primært i anatomi og føtalmedicin for at beskrive den periode og de strukturer, der danner de konduktive luftveje.

I lungens udvikling forekommer det pseudoglandulære stadie cirka i uge 5 til uge 17 af graviditeten. I dette tidsrum sker der en omfattende forgreningsvækst af tracheobronchialtræet, hvilket giver tubulære og kirtellignende forgreninger, som stadig ikke er fuldt funktionelle luftveje. Epitelet er typisk pseudostratificeret eller enkelt cylindrisk og afgrænses af et omkringliggende mesenchym med betydelig vaskularisering. På dette tidspunkt dannes endnu ingen alveoler, og gasudveksling er derfor ikke mulig. Dannelse af respiratoriske enheder fortsætter i de senere canalicular- og saccularstadier.

Betydningen af det pseudoglandulære stadie ligger i forståelsen af normal lunges morfologi og i sammenhængen med potentielle udviklingsfejl. Forstyrrelser i forgreningsprocessen eller i epitel-mesenchyme-interaktionerne i dette stadie kan bidrage til kongenitte lungedefekter, såsom lungestørrelsesrelaterede anomalier og hypoplasi, som kan påvirke perinatal udfald og respiratorisk funktion efter fødslen.

Etymologien stammer fra latin og betyder false glandular tissue, altså “falsk kirtelvej.”