primærenergibehov

Primærenergibehov er den samlede mængde energi, der er nødvendig for at dække samfundets eller en bygnings energibehov ud fra primære energikilder, før der sker forarbejdning og tab i produktion og distribution. Det omfatter energi til opvarmning, varmt vand, ventilation og belysning samt elforbrug, og det tager højde for tab i energisystemet som transmission, transformation og distribution.

Beregningsgrundlaget er det endelige energiforbrug inden for forskellige servicekategorier (opvarmning, varmt vand, køling, elektricitet osv.) ganget med en primærenergifaktor for den konkrete energikilde. Faktorerne varierer afhængigt af land og standarder og afspejler energisystemets effektivitet og energikildernes sammensætning. Summen af disse produkter giver primærenergibehovet og angives ofte i enhed som kilowatt-timer per kvadratmeter per år (kWh/m2/år).

Anvendelse og formål: Primærenergibehov bruges i energiberegninger i bygningsreguleringer og byudvikling til at vurdere og sammenligne bygningers eller områders energiydelse og til at estimere CO2-udledning ved hjælp af antagne primærenergifaktorer. Det kan være et nyttigt mål for at sætte ambitiøse energikrav og til at planlægge investeringer i energieffektivisering.

Begrænsninger: Primærenergibehov er et modellbaseret mål, der afhænger af valgte primærenergifaktorer og regulatoriske standarder. Det afspejler ikke nødvendigvis direkte CO2-udslip eller omkostninger og kan variere mellem regioner og tid, hvis energikilder og netinfrastruktur ændrer sig.