omfordelingspolitik

Omfordelingspolitik, eller omfordelingspolitikker, er offentlige politikker, der sigter mod at reducere forskelle i indkomst og velstand ved at omfordele ressourcer gennem skatter, overførsler og offentlige ydelser. Virkemidlerne inkluderer skattepolitik, såsom progressiv indkomstskat og formueskat; sociale ydelser som dagpenge, pension, kontanthjælp og børnefamilieydelser; samt offentlige ydelser som sundhedsvæsen og uddannelse, der finansieres gennem skatter. Lande varierer i forhold til, hvor universelle eller målrettede deres omfordelingsprogrammer er; nogle ordninger er universelle og tilgængelige for næsten alle borgere, mens andre er målrettede og baseret på behov eller indkomst.

Formålet med omfordelingspolitik er at sikre et vist grundniveau af levestandard, fremme lige muligheder og reducere fattigdom, samtidig med at den sociale samhørighed og den makroøkonomiske stabilitet støttes.

Modellerne varierer. I mange nordiske lande sættes stor vægt på universelle ydelser og høj finansiering gennem skatter og afgifter, mens andre lande har en stærkere vægt på målrettede sociale ydelser og arbejdsmarkedsaktiverende foranstaltninger.

Udfordringer og kritik omfatter finansiering gennem høje skatter, potentielle forvridninger af arbejdsmotivation, administrative omkostninger og politisk opposition. Effekter måles ofte ved fattigdoms- og lighedsmål samt påvirkningen af incitamenter og økonomisk vækst.

Overordnet bidrager omfordelingspolitik til at reducere ulighed og øge social tryghed i mange samfund, men finde den optimale balance mellem retfærdighed, effektivitet og bæredygtighed forbliver en central del af debatten.