nykeynesianske

Nykeynesiansk økonomi er en moderne makroøkonomisk retning, der bygger videre på Keynes’ ideer og forsøger at forklare kortsigtede konjunkturudsving gennem mikrofundamenter som pris- og lønstivhed, imperfekt konkurrence og informationsproblemer. Ifølge disse modeller er priser og lønninger ikke fuldt fleksible, hvilket betyder at efterspørgselsstød kan påvirke realt output og arbejdsløshed i kortere perioder.

Nykeynesianske teorier kombinerer rationelle forventninger med strukturelle stivheder og bruger ofte DSGE-rammer. En central komponent er New Keynesian Phillips Curve (NKPC), der relaterer inflation til forventet inflation og output-gap. Prisfastsættelse antages ofte gennem Calvo-prissætning eller lignende mekanismer, hvor kun en andel af virksomhederne justerer priserne i hver periode.

Politiske implikationer: pengepolitik kan påvirke realt output og inflation i korte perioder, især når modellerne inkluderer prisstivhed. Centralbanker kan derfor bruge inflationsmål og rentepolitik som værktøj til stabilisering.

Historie og bidragsydere: nykeynesiansk teori opstod i 1980’erne og blev videreudviklet i 1990’erne som en respons på konjunkturproblemer og kritik af tidligere modeller. Fremtrædende bidragsydere inkluderer Olivier Blanchard, Michael Woodford og Jordi Galí. Kritikere peger på stærke antagelser som rationelle forventninger og forenklede markedsstrukturer, samt udfordringer med empirisk validitet for prissætningsteknikker.

Nykeynesiansk økonomi har haft betydelig indflydelse på moderne centralbankpolitik og inflation targeting, hvor målet er at stabilisere inflation og output gennem prisstivhedsindregnede mekanismer.