netværksgrænsefladen

Netværksgrænsefladen, også kendt som et netværksinterfacekort (NIC) eller et netværksadapter, er en hardwarekomponent, der muliggør kommunikation mellem en computer og et computernetværk. Den fungerer som en oversætter mellem den digitale information inde i computeren og de signaler, der sendes over netværksmediet, såsom ethernet-kabler eller trådløse signaler.

En netværksgrænseflade indeholder typisk en fysisk port til at tilslutte et kabel eller en antenne til trådløse forbindelser. Den har også en unik identifikator kaldet en MAC-adresse (Media Access Control), som bruges til at identificere enheden på et lokalt netværk. Når en computer sender data, pakkes disse data ind i datapakker, som netværksgrænsefladen sender ud på netværket. Når data modtages, modtager netværksgrænsefladen disse pakker og sender dem videre til computerens operativsystem til behandling.

Netværksgrænseflader kan være integreret i bundkortet på en computer eller findes som separate udvidelseskort. De kan være kablede, som f.eks. ethernet-porte, eller trådløse, som Wi-Fi-adaptere. Begge typer opfylder den samme grundlæggende funktion: at give en enhed adgang til et netværk og muliggøre dataudveksling med andre enheder på det netværk. Effektiviteten og hastigheden af en netværksgrænseflade har en direkte indvirkning på den samlede netværksydeevne for en enhed.