mikrobølgelinker

Mikrobølgelinker er trådløse forbindelser som overfører data mellem to geografisk adskilte punkter ved hjælp af mikrobølger i højfrekvensområdet. De brukes ofte som backhaul i mobilnetværk og som punkt-til-punkt-forbindelser mellem bygninger eller netværkssteder, hvor fiber ikke er tilgængelig eller er kostbart.

Teknologi og opbygning

En typisk mikrobølgelink består af to fysiske ender: en sender og en modtager med tilhørende radioudstyr og paraboliske eller anden retvinklet antenner. Frekvensområderne spænder fra omkring 6 GHz til og over 80 GHz, med almindelige backhaul-bånd som 6, 11, 18, 23 og 28 GHz samt millimeterbølgebånd som 60 GHz og 70/80 GHz. Moderne udstyr kan tilbyde multi-Gbps gennemstrømning gennem bredbåndsmodulation og kan i visse tilfælde anvende kanalombygning og avanceret modulationsordning.

Vigtige designaspekter

Mikrobølgelinks kræver line-of-sight mellem enderne og tydelig syds Fresnel-zonetype. Afstand og atmosfæriske forhold påvirker dæmpning og pålidelighed; højere frekvenser er særligt følsomme over for regn og tåge. Planlægning involverer link-budget, antennestørrelse, tilgængelige båndbredder, miljøforhold og nødvendige redundanser. Typiske brugsmønstre inkluderer point-to-point-løsninger og, i nogle tilfælde, multi-point-tilstande eller redundant links til høj tilgængelighed.

Komponenter og drift

Ud over radioudstyret omfatter systemet antenner, køling, strømforsyning og ofte kryptering og netværkssikkerhed for at beskytte data. Drift og vedligeholdelse kræver regelmæssig justering af retning af antennerne og inspektion af vejrbestandighed samt overholdelse af lokale licens- og spektrumregler.

Regulering og anvendelse

I mange lande kræves licenseret adgang til bestemte mikrobølgebånd eller bestemte effektgrænser. Mikrobølgelinker giver høj kapacitet og fleksibilitet som supplement eller alternativ til fiberinfrastruktur, især til midlertidige netværk, hurtigt opsatte forbindelser og regionale backhaul-løsninger.