manøvrerende

Manøvrerende er dansk ord dannet som nuværende participium af verbumet manøvrere. Det bruges både som adjektiv og som participium for at beskrive handlingen at foretage præcise bevægelser eller styre en bevægelse. Ordet er almindeligt inden for områder som transport, maritimt og militært, men findes også i bredere figurativ brug i hverdags- og erhvervssprog.

Etymologien peger på fransk manœuvrer, som ligger til grund for det danske manøvrere og dermed manøvrerende. Den franske rod har historisk betydning af at styre eller udøve bevægelige færdigheder, ofte i forbindelse med køretøjer, maskiner eller tog- og taktiske manøvrer.

Som adjektiv står manøvrerende normalt foran et substantiv uden at ændre køn i ental eller flertal: et manøvrerende fartøj; manøvrerende fartøjer. Det bruges også i andre sammenhænge som en beskrivelse af personer eller enheder, der foretager bevægelser eller tilpasninger under udførelse af en opgave.

Brugen er alsidig: i et maritime eller luftfarts- og militært sammenhæng beskriver manøvrerende fartøjer eller enheder, der gennemfører særlige bevægelser. Metaforisk kan man tale om at være manøvrerende gennem forhandlinger eller en kompleks situation, hvor parter justerer positioner og planer for at nå et mål.

Relaterede termer omfatter manøvrering (substantiv for handlingen) og manøvrerbar/må manøvrerbarhed (beskriver evnen til at gennemføre manøvrer).