læsevenlighed

Læsevenlighed betegner, hvor let en tekst er at læse og forstå for dens tiltænkte læsere. Den omfatter ikke kun sproglige valg, men også hvordan teksten er struktureret, præsenteret og tilpasset brugeren. Formålet er at gøre kommunikation effektiv og inkluderende.

Faktorerne omfatter sproglige forhold som ordvalg, sætningslængde og brug af fagudtryk, samt tekstens struktur: tydelige overskrifter, korte afsnit, logisk kohærens og en jævn progression gennem emnet. Tilgangen tager hensyn til målgruppens forudgående viden og interesse for at undgå unødig kompleksitet.

Typografiske og layoutmæssige valg spiller en væsentlig rolle. Eksempelvis bør skriftstørrelse og -type være læsbare, linjeafstanden passende og afsnit regelmæssigt afgrænsede. God læsevenlighed kræver også hensyn til farver, kontrast og klare brud samt brug af punktopstillinger og afsnitsopdeling for at lette skimming og forståelse.

Tilgængelighed er central for læsevenlighed, især i digitale miljøer. Tekster bør have entydig struktur, korrekte overskriftsniveauer og mulighed for skærmlæseradgang. Alternativ tekst til billeder, høj kontrast og nem navigation uden avancerede interaktioner bidrager også til bedre læsbarhed for flere brugere.

Måling og værktøjer: Lix, et beregningsbaseret læseindeks, bruges i danske sammenhænge til at estimere tekstens gennemsnitlige sætningslængde og andelen af lange ord. Supplerende kan læseprøver og brugerfeedback give praktiske indsigter i målgruppens oplevelse af teksten.

Anvendelsen af læsevenlighed spænder fra offentlige kommunikationer og undervisningsmaterialer til sundheds- og juridiske tekster. En bevidst tilgang til læsevenlighed øger forståelse, fastholdelse og korrekt anvendelse af information.