lungevævet

Lungevævet er den funktionelle del af lungerne og står for gasudvekslingen mellem luft og blod. Det består primært af alveolerne, hvor ilt kommer ind i blodet og kuldioxid fjernes, samt det omgivende støttende væv og det tætte net af blod- og lymfekar, som understøtter og forsyn­er lungevævet med blod og immunfremmede celler.

Strukturen i lungevævet består af to hoveddele: den respiratoriske enhed, alveolerne, og det omkringliggende stroma. Alveolerne er små, luftfyldte sække med en tynd epitellag. Det alveolære epitel består primært af type I pneumocytter, der udgør størstedelen af overfladen og er ansvarlige for gasudvekslingen, samt type II pneumocytter, som producerer surfaktant og kan differentiere til type I ved behov. Surfaktant nedsætter overfladespændingen og stabiliserer alveolerne. Alveolerne står i tæt kontakt med en netværk af kapillærer; den alveolære kapillærbarriere består af epitel, basallamina og endotel og muliggør diffussion af O2 og CO2. Interstitiet indeholder kollagen og elastiske fibre, som udgør lungens elasticitet.

Funktion og betydning: Lungevævet har en stor overflade (omkring 70–100 m2 hos voksne) og en meget tynd gasbarriere, hvilket muliggør effektiv gasudveksling. Alveolære makrofager deltager i rensning af partikler. Sygdomme som fibrose, edema, eller emfysem ændrer lungevævidegenskaberne og påvirker gasudvekslingen og lungefunktion. Antal alveoler anslås til omkring hundrede millioner til flere hundrede millioner, afhængigt af størrelse og beskrivelse.