landevejscykling

Landevejscykling er en disciplin inden for cykling, der foregår primært på asfaltveje og omfatter både konkurrence og rekreativ træning. Sporten tiltrækker både professionelle udøvere og hobbyudøvere, der deltager i grupper eller individuelle løb. Konkurrencerne spænder fra korte by-løb til lange etapeløb, og ryttere udvikler ofte høj udholdenhed, fartkapacitet og teknisk kunnen.

Udstyr og udstyrsteknikker er centralt i landevejscykling. Den typiske cykel har en letvægtsramme af aluminium eller kulfiber, drop-styre og affjedring samt et drivværktøjssystem til høj kadence. Bremseteknologierne varierer mellem skive- og navbremser, og tøj og hjelme er designet til aerodynamik og komfort over lange afstande. Klædedragten består af en tæt, åndbar trøje og bibshorts, der ikke hindrer bevægelse. Ryttere lærer at køre i gruppe (drafting) for at spare kræfter og vælger ofte en fast kadence og tempo under hele etapen.

Træning og disciplinen fokuserer på udholdenhed, gennemsnitlig fart og energistyring. Trænere anvender periodisering og træningszoner til at balancere belastning og restitution. Teknikker som positionering i feltet, sidestilling i klatring og efficient pedalkraft er vigtige, ligesom ernæring og hydrering under lange ture.

Fagligt styres af internationale og nationale organer, herunder Union Cycliste Internationale og nationale cykelforbund. Sikkerhed og regler omfatter brug af hjelm, efterlevelse af færdselsregler og korrekt taktisk adfærd i massestartløb. Landevejscykling kombinerer sport, teknik og disciplin i en bred færdighedsramme.