laktatacidose

Laktatacidose er en metabolisk acidose karakteriseret ved forhøjede niveauer af laktat i blodet og sænket pH. Lactat dannes primært ved glykolyse og omdannelse af pyruvat til lactat, særligt ved vævshypoksi eller mitochondriel funktion; leveren og nyrerne står for størstedelen af lactatclearance.

Tilstanden opdeles ofte i Type A og Type B. Type A opstår ved tilstande med nedsat vævsgennemblødning eller iltmangel, som chok, hjertestop, svigtet lungefunktion eller svær anæmi. Type B forekommer uden åbenlys hypoksi og inkluderer mitochondriel dysfunktion, lægemidler og toksiner (såsom metformin, linezolid, alkohol og salicylater), leversvigt eller nyresvigt samt sepsis i visse tilfælde.

Diagnosen baseres på en metabolisk acidose med forhøjet anion-gap og samtidig forhøjet lactat. Lactatniveauer over 2 mmol/L anses generelt som forhøjede; alvorlig tilstande har ofte lactat >5 mmol/L og pH nedsat. Lactatmåling kan udføres i arterielt eller venøst blod, og lactat bruges også som prognostisk markør og til at følge behandlingsrespons.

Behandling fokuserer på at identificere og behandle den underliggende årsag og at stabilisere patienten. Dette inkluderer ilt eller respiratorisk støtte, væsketerapi, korrektion af væske- og elektrolytbalancen, og vasopressor ved behov for chok. Fjernelse af eller antidote til eventuelle toksiner og behandling af underliggende tilstande (for eksempel sepsis, lever- eller nyrefunktion) er central. Bicarbonatbehandling er ikke rutinemæssig og vurderes normalt kun ved særligt svær acidose. Thiaminmangel og andre næringsdefekter bør korrigeres. Prognosen korrelerer med lactatniveauer og lactatclearance, hvor højere eller langsommere clearance forbundet med dårligere udfald.

---