kviksølvbarometer

Et kviksølvbarometer er et barometer, der måler atmosfærisk tryk ved hjælp af kviksølv. En lang glasrør fyldt med kviksølv vendes ned i en beholder fyldt med kviksølv, og den øverste ende af røret er forseglet for at danne et næsten vakuum over kviksølvet. Atmosfærens tryk støtter kviksølvkolonnen i røret, og højden af kolonnen angiver trykket.

Barometeret blev opfundet af Evangelista Torricelli i 1643. Torricelli viste, at et kolonne af kviksølv under atmosfærisk tryk kunne opretholde et defineret tryk, og instrumentet blev siden kendt som kviksølvbarometeret.

Konstruktion og måling: Et rør i glas er tæt fyldt med kviksølv og vendt ned i en kviksølvsbeholder. Den øverste del af røret danner et næsten vakuum. Trykket fra atmosfæren støtter kolonnen, og højden måles i millimeter kviksølv (mmHg). Ved havniveau svarer 1 atmosfære til ca. 760 mmHg (svarende til omkring 1013 hPa).

Nøjagtighed og begrænsninger: Kolonnehøjden påvirkes af temperatur, da kviksølvets tæthet ændrer sig med varme og kulde. Derfor kræves temperaturkorrektioner i præcisionsmålinger. Instrumentet er også skrøbeligt og ikke praktisk som bærbart vejrbarometer; lækager eller forurening kan påvirke målingen.

Anvendelse i dag: I moderne meteorologi er kviksølvbarometre stort set erstattet af aneroidbarometre og elektroniske sensorer, men de bruges i undervisning og som standard i nogle laboratorier og museer.

Sikkerhed: Kviksølv er giftigt og kræver forsigtighed ved håndtering. Spild eller udslip bør håndteres i henhold til gældende regler, og udslip bør renses af kvalificeret personale.

Se også: Aneroidbarometer, Barometer.