kreditudvidelse

Kreditudvidelse er processen, hvor bankerne udsteder et stigende antal lån, hvilket øger den samlede udlånsaktivitet i økonomien. Gennem et fractional-reserve-system skaber udlån nye indskud og dermed ny penge, og kreditudvidelse spiller en central rolle i den monetære transmission og i samspillet mellem pengepolitik og realøkonomi.

Drivkræfterne omfatter både efterspørgsels- og udbudssiden. Bedre konjunkturer, højere forventninger til investeringer og forbrug øger lånebehovet, mens bankernes risikotolerance og regulatoriske rammer spiller en ligeså vigtig rolle. Pengepolitikken påvirker kreditgivningen gennem renteindstillinger, banklikviditet og opkøbsprogrammer, som kan udvide eller begrænse bankernes udlånskapacitet. Kreditudvidelse kan også følge af offentlige tiltag, garantier eller særlige låneprogrammer.

Kredits betydning for økonomien kan være både positiv og risikabel. En moderat kreditudvidelse kan fremme vækst og jobskabelse ved at finansiere investeringer og forbrug, men en overophedet udlånsvækst kan føre til høj gældsætning, ustabilitet i finansielle markeder og bobler i bolig- eller aktivpriser. For at modvirke systemiske risici anvender myndighederne macroprudential foranstaltninger og tilsyn.

Måling af kreditudvidelse sker ofte gennem privatsektorens samlede kredit i forhold til BNP og den årlige kreditvækst. Indikatorer som kreditkvalitet og gældsbyrde følges nøje, og politiske værktøjer inkluderer LTV-grænser, gældsserviceforhold og andre kapitalkrav for at dæmme op for overdreven udlån uden at kvæle den reale økonomi.