klosterinstitutioner

Klosterinstitutioner er religiøse samfund organiseret omkring klosterlivet inden for kristendommen. De omfatter munke- og nonneklostre, abbedier og priorier samt andre kanoniske og fraternelle samfund. Fælles for disse er et liv præget af bøn, arbejde og studier, ofte styret af en regel og ledet af en højeste leder. Nogle klostre lægger vægt på kontemplation, mens andre driver mere aktive diakonale eller gæstfrihedsaktiviteter.

Historisk har klosterinstitutionerne spillet en central rolle i Europa og andre dele af verden: de fungerede som åndelige centre, uddannelsessteder og kilder til skriftlig kultur gennem kopi af manuskripter. De bidrog til landbrug, økonomi og velgørenhed og var ofte vigtige institutioner for pleje af fattige og syge. Mange klostre drev også skoler, biblioteker og hospitaler og fungerede som samfundsmæssige støttespillere i lokalsamfundene.

Med reformationen og sekulariseringen i 1500- og 1600-tallet blev mange klostre nedlagt, deres ejendom konfiskeret og klosterlivet i praksis afviklet i mange lande. I Norden er de fleste klosterinstitutioner for længst forladt eller omdannet; i dag findes enkelte aktive klosterfællesskaber primært inden for katolske og ortodokse traditioner eller som retreats, museer og kulturelle centre. Moderne klosterliv fokuserer ofte på gæstfrihed, åndelige øvelser, studier og sociale eller økumeniske aktiviteter.