kapitalindtægter

Kapitalindtægter er indtægter, der stammer fra kapitalen i stedet for arbejde. De udgør forventede afkast på penge og værdier, som ejeren har investeret eller eje, og de hviler typisk uden for løn- eller arbejdsindtægter. Kapitalindkomsten kan komme fra både privatpersoner og virksomheder.

De vigtigste typer af kapitalindtægter inkluderer renteindtægter fra bankkonti, obligationer og andre gældsforretninger; udbytter fra ejerandele i selskaber; lejeindtægter fra udlejning af fast ejendom eller andre aktiver; royalties og andre rettighedsafkast; samt kapitalgevinster ved realisation af aktiver som aktier eller ejendom, hvor forskellen mellem salgssummen og anskaffelsesprisen beskattes som gevinst eller fradrages som tab.

Beregningsmæssigt opgøres kapitalindtægter ofte som nettoindkomst efter fradrag for relevante udgifter og omkostninger. Fradrag og særlige bestemmelser kan påvirke den skattepligtige del, og nogle typer indkomst kan få særbehandling.

Beskatning af kapitalindtægter varierer betydeligt mellem lande og skattesystemer. I mange lande beskattes kapitalindtægter separat fra arbejdsindkomst og kan have forskellige satser og bundfradrag samt regler om realisation versus løbende beskatning. Der kan også være regler for udenlandsk kildeindkomst og dobbeltbeskatning gennem dobbeltbeskatningsoverenskomster.

Kapitalindtægter har stor betydning for privatpersoners og virksomheders investerings- og finansieringsbeslutninger, og der er ofte rapporterings- og dokumentationskrav i forbindelse med indberetning af sådanne indtægter.