kølemidler

Kølemidler er stoffer som bruges i kølesystemer til at absorbere og afgive varme. De opererer i lukkede kredsløb og skifter ofte fase eller temperatur, så varme flyttes fra et køleområde til et varmere område. Kølemidler anvendes i husholdningskøleskabe og -fryseskabe, klimaanlæg samt industrielle og kommercielle kølesystemer.

Kølemiddelfamilierne omfatter ældre stoffer som CFC'er og HCFC'er, som er udfasede eller stærkt regulerede på grund af ozonforstyrrelser. Moderne systemer bruger HFC'er som R-134a, R-404A og R-410A, og der arbejdes med lav-GWP-løsninger som HFO'er som R-1234yf og R-1234ze. Naturlige kølemidler som ammoniak (R-717), kuldioxid (R-744) og hydrocarboner som propan (R-290) og isobutan (R-600a) anvendes i udvalgte applikationer. Internationale aftaler som Montreal-protokollen og Kigali-tilpasningen samt EU's F-gas-forordning har til formål at mindske miljøpåvirkningen og styre udfasningen af høj-GWP-stoffer.

Kølemidler kan have betydelige miljø- og sikkerhedsmæssige konsekvenser. ODP er nul for de fleste moderne stoffer, mens GWP spænder fra meget lavt til tusindvis. Nogle kølemidler er brændbare eller giftige, f.eks. ammoniak, hvilket kræver passende ventilation, uddannelse og sikker håndtering. Genindvinding og genanvendelse ved service, samt effektiv lækagesikring, er vigtige dele af levetiden for et kølesystem.

Ved valg af kølemiddel afvejes termodynamiske egenskaber, tryk, materialekompatibilitet, sikkerhed og miljøpåvirkning samt gældende lovgivning og behov i anvendelsen.