hudkræft

Hudkræft er kræftformer, der opstår i hudens celler. Den mest almindelige er basalcellekarcinom, som vokser langsomt og sjældent metastaserer. Den næsthyppigste er planocellulært karcinom, der ofte er lokalt aggressivt. Den mest dødelige form er malignt melanom, der udgår fra melanocytter og kan sprede sig hurtigt, hvis den ikke behandles tidligt.

Risikofaktorer omfatter langvarig UV-stråling fra solen og solarier, især i barndommen, lys hudtype (hudtyper I–II), mange føflekker eller rødt/blondt hår, tidligere hudkræft og immunsuppression. Familiehistorie kan også spille ind. Risikoen øges ved gentagne solforbrændinger og høj eksponering over årene.

Symptomer kan være en ny vækst eller en ændring i en eksisterende føfle, et sår der ikke gror, eller ændringer i størrelse, form eller farve. Klinisk vurderes huden med dermatoskopi; endelig diagnose kræver biopsi og histologi. Ved melanom vurderes dybde (Breslow) og eventuel sentinel node.

Behandlingen afhænger af type og udbredelse. Basalcellekarcinom fjernes normalt kirurgisk; Mohs kirurgi ved ansigtet, ellers curettage og elektrodesiccation. Planocellulært karcinom kræver ofte kirurgisk fjernelse; ved særlige tilfælde anvendes stråleterapi. Malignt melanom behandles med kirurgisk excision med sikker margen; ved høj risiko eller metastase gives immunterapi eller målrettet terapi (f.eks. BRAF- eller MEK-hæmmere).

Forebyggelse fokuserer på solbeskyttelse: skygge, dækkende tøj, solcreme og undgåelse af solarium. Regelmæssig hudkontrol, især for højrisikoindivider, anbefales. Prognosen varierer: basalcelle- og planocellulære karcinomer har generelt god prognose ved tidlig behandling; melanoms prognose afhænger af tumorens tykkelse og spredning.