hovedligamenter

Hovedligamenter er de vigtigste ledbånd i et led. De består af tæt bundne kollagene fibre og fungerer som ledets primære passive stabilisatorer. Sammen med muskler og sener bidrager de til stabilitet, kontrol med bevægelse og beskyttelse af ledfladerne mod skader. Hovedligamenter findes i alle større led, og deres præcise arrangement varierer efter ledets funktion.

I knæet spiller de korsbåndene og de kollaterale ligaments centrale roller. Forreste korsbånd (ACL) og bageste korsbånd (PCL) kontrollerer bevægelse mellem femur og tibia, mens de mediale og laterale kollaterale ligaments modstår sideværts belastninger og hjælper med at holde knæet stabilt under gang og løb.

I anklen stabiliserer ligamentsystemet talus og underbenet i flere retninger, herunder det forreste talofibulære ligaments og det calcaneofibulære ligaments; deltoide ligamentsystemet bidrager desuden til medial stabilitet.

Hovedligamenter forekommer også i hofte- og skulderleddet. Hofteleddet indeholder stærke ligamenter som iliofemorale ligament, der modstår ekstension og bidrager til overordnet stabilitet, mens skulderleddet er forbundet af flere ligaments, der hjælper med at holde humerus i position i forhold til scapula.

Skader på hovedligamenter kan være forstrækninger eller overrivninger, ofte kaldet ligamentsprains. Det giver smerte, hævelse og nedsat stabilitet og bevægelse. Behandling afhænger af led og skadens omfang og kan spænde fra konservativ genoptræning til kirurgisk rekonstruktion. Ordet ‘hovedligamenter’ bruges til at beskrive de vigtigste ledbånd i et led og er centralt for forståelsen af ledstabilitet.