hovedkredsløb

Hovedkredsløbet, også kaldet det systemiske kredsløb, er den del af kredsløbssystemet der transporterer blod mellem hjertet og resten af kroppen. Det leverer ilt og næringsstoffer til væv og organer samt fjerner kuldioxid og affaldsprodukter. Blodet i dette kredsløb har generelt højere tryk og modstand end i lungekredsløbet, hvilket er nødvendigt for at forsyne alle væv i kroppen.

Blodet forlader venstre hjertekammer gennem aorta og fordeles gennem kroppen via arterier, arterioler og kapillærnet. I kapillærerne sker udvekslingen af ilt, næringsstoffer, kuldioxid og affaldsprodukter mellem blodet og vævet. Blodet samler sig i vener og vender tilbage til højre atrium gennem de øverste og nedre hulven (vena cava superior og vena cava inferior). Fra højre atrium pumpes blodet via tricuspidklappen til højre ventrikel og videre til lungerne gennem pulmonalarterierne, hvor det iltes, og derefter tilbage til venstre atrium gennem lungevenerne. Blodet passerer derefter gennem mitralventilen til venstre ventrikel og ud i aorta igen, hvilket gentager cyklussen.

Hovedkredsløbet fungerer som en central del af det kardiovaskulære system og reguleres af det autonome nervesystem og lokale mekanismer, der justerer blodgennemstrømningen i det enkelte væv efter behov. Klinisk varierer tilstande som hypertension og åreforkalkning med konsekvenser for modstanden og flowet i hovedkredsløbet.