gennemførligheden

Gennemførlighed er et centralt begreb i projekt-, program- og politikudvikling, og betegner i hvilken grad en plan, løsning eller investering kan realiseres inden for givne ressourcer, tidsrammer og juridiske og sociale rammer. En gennemførlighedsvurdering giver et grundlag for beslutning om, hvorvidt man bør fortsætte, tilpasse eller afvise en given idé eller projekt.

Vurderingen tager sædvanligvis udgangspunkt i flere sammenvejede dimensioner. Teknisk gennemførlighed vurderer, om den nødvendige teknologi og infrastruktur findes, om løsningen kan designes, implementeres og driftes på en skalerbar måde. Økonomisk gennemførlighed ser på omkostninger, finansiering, afkast og totalomkostninger gennem hele livscyklussen. Juridisk gennemførlighed handler om overholdelse af love, regler, kontraktlige rammer og offentlige krav. Organisatorisk gennemførlighed fokuserer på kapacitet, processer, ledelse og kompetencer i organisationen, mens miljømæssig og samfundsmæssig gennemførlighed vurderer konsekvenser for miljø, samfund og interessenter samt offentlig accept. Tidsmæssig gennemførlighed følger projektets planlagte tidsramme og afhængigheder.

Metoderne i en gennemførlighedsundersøgelse omfatter dataindsamling, cost-benefit-analyse eller cost-utility-analyse, risikovurdering, scenarie- og følsomhedsanalyser samt en klar beslutningsredegørelse. Resultatet er en konklusion om, hvorvidt projektet kan gennemføres som planlagt, bør ændres eller bør opgives, ofte ledsaget af anbefalinger og beslutningspunkter til videre udvikling. Gennemførlighed anvendes bredt inden for infrastruktur, energi, IT og offentlige initiativer.