fødselskanalen

Fødselskanalen er den passage gennem hvilken fosteret fødes ved en vaginal fødsel. Den består primært af cervix uteri (livmoderhalsen) og den tilstødende vaginalkanal samt det omkringliggende støttevæv i bækkenbunden og perineum, som kan strække sig under veerne. Sammen danner disse strukturer en fleksibel kanal, der giver plads til fostrets passage og beskytter moderens væv.

Anatomisk består fødselskanalen af cervix uteri og dens indre kanal (cervical canal) samt selve vaginalkanalen, der løber fra livmoderhalsen til vulva. Bækkenbundens muskler, særligt levator ani, giver støtte og kan udvide sig betydeligt under fødslen. Nerver og blodkar til området kommer primært fra pudendalnerven og livmoder-/vaginalkarene.

Fysiologi: under fødslen påvirkes livmoderhalsen af hormoner (østrogen, prostaglandiner og relaxin), hvilket gør den blød og begyndende at udvide (effacement og dilation). Veer og livmoderens kontraktioner driver processen. Ved fuld dilation når cervix omkring 10 cm, hvilket tillader fosteret at passere gennem fødselskanalen. Fosteret roterer ofte og passerer gennem kanalens bøjningspunkter, understøttet af bækkenbund og perineum.

Variationer og klinik: der er stor individuel variation i længde og elasticitet. Nogle kvinder har et snævert bækken eller arvævsdannelse, hvilket kan øge risiko for nedsat fødselsfremdrift og behov for interventioner som episiotomi eller instrumentel levering. Efter fødslen heler området ofte, og bækkenbunden vender gradvist tilbage.

Bemærk: Begrebet fødselskanalen refererer til livmoderhalsen og vagina samt tilhørende støttevæv i bækkenbunden og perineum.