fusionsteknik

Fusionsteknik omhandler udvikling og anvendelse af teknikker til at udnytte energi fra kernefusion, hvor lette atomkjerner fusionerer til tungere og frigiver energi. Målet er en ren, næsten ubegrænset energikilde uden de langlivede affaldsproblemer, der præger fission.

De vigtigste tilgange er magnetisk confinement og inertial confinement. Magnetisk confinement holder varm plasma inde med stærke magnetfelter i en reaktor som tokamak eller stjerneformet apparat, mens inertial confinement kvalificerer ved at bevæge brændstoffet gennem intense lasere eller stråler for at opnå kortvarigt høj temperatur og tryk.

ITER i Frankrig er et internationalt projekt, der har til formål at demonstrere nettoproduktion og teknisk gennemførlighed i en fusionkraftværk. Anden væsentlige faciliteter er JET i Storbritannien og Wendelstein 7-X i Tyskland (stjerneformet design), samt NIF i USA for inertial confinement.

Udfordringerne er store: at opnå nettoenergi kræver overholdelse af Lawson-criteriet, stabilitet i plasmaet, materialer, der kan modstå neutronbestråling, og håndtering af brændstoffet tritium. Omkostningerne og byggestøtten er betydelige, og kommerciel fusion ligger ofte i flere tiår frem i tiden.

Status: Fusionsteknikken er endnu ikke kommercielt tilgængelig. Forskningen fokuserer på at opnå demonstreret nettoproduktion og at reducere omkostningerne, med langsigtede perspektiver for baseload-energi uden CO2-udledning og med begrænset affald.